Preben har snart været bugtaler i 50 år
I Gøglerliv episode nr. 8 kan du høre bugtaler Preben Palsgård fortælle om hans lange arbejdsliv indenfor showbiz. Husk du kan abonnere på podcasten via Apple Podcasts eller en podcast-app til Android. Klik på links under afspilleren.
Podcast: Afspil i nyt vindue | Download (Varighed: 32:19 — 26.2MB) Abonner Apple Podcasts | Google Podcasts | RSS
Startede som tryllekunstner
Da Preben var helt ung var han hyppig gæst i Aage Darlings tryllebutik i Stenogade, hvor en række af datidens store navne indenfor trylleri kom. Her mødte han blandt andet Truxa, Mr. Platan og Heinz Saxburger. Han begyndte som tryllekunstner men efter at have set Erico Lund (Bakkens Pjerrot) optræde med sin pjerrotdukke blev han inspireret til at prøve at bugtale. De første år af hans karriere optrådte han blandt andet for Ensommes Gamles Værn for en kop kaffe og et stykke lagkage. Senere blev ansat i Cirkus Arli under forudsætning af at han også hængte plakater op. Det blev også til en hård premieresæson med Cirkus Dannebrog, da cirkusset genopstod i 1977.
Tv-gennembruddet i 1981
Prebens helt store folkelige gennembrud kom i 1981 da han for anden gang medvirkede i tv-programmet Tv i Teltet. I 1981 var hverken TV2 eller ipadden opfundet, så hele familien Danmark var i bedste sendetid samlet om Tv-apperatet og med et trylleslag blev Preben til hele Danmarks bugtaler.
Du kan læse mere om Preben på hans hjemmeside
Preben nævner i starten af podcasten at han sidste år var oplægsholder på Seminar for artister og gøglere. Her kan du læse mere om seminaret som i år afholdes d. 30. oktober på Cirkusmuseet i Hvidovre
Se videoklip med Preben Palsgård på YouTube
På YouTube kan du finde en masse herlige klip med Preben.
Preben nævner også:
Hvem vil du gerne høre en podcast med?
Er der en artist eller gøgler som du gerne vil høre en podcast med, så skriv i kommentarfeltet nedenfor. Du er selvfølgelig velkommen til at foreslå dig selv.

Din vært i denne episode
Din vært i denne episode af Gøglerliv er Henrik Rasmussen. Henrik har de sidste 27 år optrådt som Klovnen Tapé. Ved siden af sit arbejde som klovn holder Henrik også underholdende foredrag om kropssprog og kommunikation. Du kan læse mere om Henrik Rasmussen her.